Kunsten at have modelleringsdisciplin

MTH modelleringsskik
Det er muligt at opliste nogle punkter for god modelleringsskik som MT Højgaard har gjort det, disse kan opdeles i 12 punkter og er her gengivet i forsimplet udgave med anden ordlyd. For samtlige punkter kan det pointeres at det der modelleres og tegnes, tager udgangspunkt i det aftalte med bygherren ud fra projektets IKT-aftale.

Se egne erfaringer i bunden af siden.

1. Modellen består af objekter
– Disse repræsenterer bygningsdele, og hvert objekt udgør egen type, altså kun en bygningsdelstype.
– Der benyttes ikke generiske objekter, såfremt der gør erstattes disse ved hovedprojektering, således at der ikke udbydes generiske objekter.
– Der benyttes ej heller “model in place”.

Det er af betydning at objekter kan identificeres, således at disse kan fremgå på tilbudslisten.

2. Ens koordinatsystem, modulnet og referencepunkter i alle modeller
– De forskellige fagmodeller skal tage udgangspunkt i samme fælles landskoordinatsystem for x og y koordinater, samt for z-aksen det samme kotesystem.
– Rotation ift. geografisk nord, skal ligeledes være ens for samtlige modeller.

Dette gøres således at der ikke vil herske tvivl omkring placeringer af fagmodeller ift. hinanden, ved samling af fagmodeller til fællesmodel, samt med stor betydning for konsistens- og kollisionskontroller.

3. Objekter skal bruges til deres formål
– BIM-modeller er opbygget af objekter, der repræsenterer bygningsdele, og objekterne skal kun bruges til deres formål/funktion.
– Dvs., at vægobjekter f.eks. kun må bruges til vægge, og ikke til modellering af mindre dæk eller bjælker. Denne rationalisering gælder alle objekter.

For at sikre en tydelig formidling til modtageren omkring anvendelsen af det enkelte objekt.

4. Ingen overlap i objekter
– Geometri for forskellige objekter må ikke optage det samme rum.

Modeller skal være koordineret således, at der ikke er overlap i objekter, yderligere sikres det at der ikke forefindes dobbeltobjekter (duplikater) med samme placering.

5. Ikke flere objekttyper til samme formål
– Objekter med samme funktion/formål skal være repræsenteret af en og samme type.

Udføres igen således at det er nemt at adskille bygningsdele i typer og sikre at der for modtageren skabes en overskuelighed, hvilket vil komme til udtryk gennem tegninger, model og tilbudsliste/tilbudslister.

6. Objektnavngivning skal være konsistent
– Objekter navngives ens samt ift. at benytte samme klassifikationssystem.
– Der benyttes samme parameter til objektnavngivning eller beskrivelse af bygningsdel.

Det er med til at skabe overskuelighed gennem ens navngivning og typekodning, igen med relevans for tegninger, model og tilbudsliste.

7. Tegninger er udtræk fra modellen
– Tegninger bør være udtræk fra modellen.
– 2D tegninger som detaljer må ikke modsige 3D modellen.

Denne er af stor betydning således at den valgte løsning i en detalje medfører på tilbudslisten den rette mængde (ved udbud med mængder), samt således at detaljen repræsenterer ærlighed ift. modelleret geometri.

8. Modeller har egenskaber
– Modeller har egenskaber, og disse kan variere selv på typeniveau.

Et eksempel kan være en gipsvæg, lad os kalde den 224100 Skeletvæg Gips, 145, 95L-GG/GG-M95. Denne bygningsdel, denne type kan alt efter placering have forskellige krav til brand samt lyd el.lign., men samme bygningsdel kan opfylde disse forskellige krav – her er det af stor betydning for entreprenøren at kunne se de forskellige egenskaber, for derigennem at kunne skabe sig et overblik af fordelingen af fx lydkrav, da disse kan indebære forskellige krav til lydfuge.

9. Modellen er inddelt til produktion
– Modeller er inddelt efter etager el.lign. med betydning for produktion.

Eksempler er fx, at søjler er inddelt efter etager, dæk er inddelt i elementer eller støbeafsnit, men metoden gælder alle bygningsdele. Der tages ikke højde for spild og forskellige/afvigende tolerancer, dette bør der redegøres for andetsteds, fx i beskrivelsen. Detaljeringsgraden af objekter kan variere fra projekt til projekt alt efter aftalt informationsniveau, samt fastsættelse af fx tidligt udbud, hertil kan nævnes et leverancespecifikationsskema til synliggørelse heraf.

10. Objekter er forbundet til den rigtige etage
– Objekter, der repræsenterer bygningsdele, er tilknyttet den etage de tilhører og derved indikerer den specifikkebeliggenhed, og ikke en vikårlig.

Objekter skal kunne lokaliseres på den etage de hører til, dette kan have betydning for en evt. filtering af typer ift. etage/niveau.

11. Modellen har rumobjekter med informationer
– Modellen indeholder meningsfyldte ”rooms” eller ”spaces”, der repræsenterer rum og zoner i modellen. Disse objekter skal indeholde konsistent information om rumtype og/eller funktion samt nummerering og evt. basale informationer om de afgrænsende bygningsdele såsom fladearealer af forskellige bygningsdelstyper og disses overfladematerialer.

Gennem rumobjekter med informationer der det muligt at skabe et link fra bygningens tidlige projekteringsfaser til de senere, ved at se tanker ift. fx overfladematerialer eller funktionalitet for rummet, der kan medføre særlige krav til tilstødende bygningsdele/objekter.

12. Objekter har en klassifikationskode
– Objekter har en tilknyttet klassifikationskode, som egenskab. Koden skal være repræsenteret i et vedtaget system, der kan rumme samtlige bygningsdele i det pågældende projekt. Koden skal desuden kunne genfindes på projektets tilbudsliste og i beskrivelser.

Yderst vigtigt for at skabe en tydeligt og klar sammenhæng mellem model, tegninger, beskrivelser samt tilbudslister.

Egne erfaringer
Ud fra egne erfaringer ift. modellering på forskellige projekter er der flere ting der har stor betydning for ovenstående udfaldskrav.

1. Hovedprojektering medfører ændringer af dimensioner der har betydning for flere objekter end dens egen
Ved ændring af bygningsobjekter fra generiske til rigtige bygningsdele, kan der forekomme ændringer af fx vægtykkelser, med udgangspunkt i de krav der forefindes ift. brand, lyd samt funktionalitet af rum.

a) Såfremt en vægtype ændres til en type med anden tykkelse, hvem har herved ansvaret for tilpasning af afretningslag, gulvbelægning samt loftgeometri?
– Først bør arbejdsgange tilrettelægges således at mindst mulige berøringer af forskellige objekter er nødvendigt, dette kan dog være svært ved tværfaglige udbud påtværs af delprojekter, yderligere når der benyttes modelleringsbaserede kalkulationer, herved kan man ikke vente med at modellere bygningsdele til et evt. hovedprojekt for det gældende delprojekt er på plads.

b) Derfor har det stor betydning hvordan man vælger at modellere afretningslag, gulv- samt loftgeometri ift. vægge med disses “boundaries” mod tilstødende bygningsdele eller ved modellering af gulvoverflader der tegnes ud i en dør eller vindues åbning.
– Generelt bør man være påpasselig med hvad man vælger at låse, men for at sikre at fx en gulvoverflade følger med ved ændringer af væg- eller dørplaceringer kan det være en god idé netop for at sikre at modelleret geometri ikke overlapper og dermed ligeledes repræsenterer ærlige mængder.
Lock

c) Ved tanke omkring de ærlige mængder har det på et projekt af større størrelse ift. de metoder der har været benyttet relevans at mængderne repræsenteres korrekt.
– Dette er både ift. den modelbaserede kalkulation således at man som rådgiver kan give bygherren det rette indblik i økonomi samt generel projektstyring.
– Yderligere har det relevans at modellen repræsenterer rigtige mængder, da de er udgangspunktet for det udbud der skal ske med mængder. Entreprenøren kan se problemet allerede ved udbud i form at hans modtagne IFC-fil, det er dog først ved en evt. mængdeverificering at udfaldet kan blive katastrofalt såfremt de udbudte mængder er meget upræcise. God projektering og projektledelse omfatter at man er i stand til at give bygherren det rette billede af pris, således at projektkalkulationen rammer tæt på den vindende entreprenørs afgivne tilbud, derfor har det betydning at mængder er præcise.

2. Udvalgte eksempler på hvordan manglende opfyldelse af modelleringsdisciplin kan påvirke mængderne (det skal hertil nævnes at de er taget midt i en hovedprojektering, hvortil ændringer forekommer og derfor kan der forekomme sådanne fejl, eftersom at alle ikke besidder modelleringsdisciplin eller Revit tekniske forståelse):
Eksempel 1 – Lofter (forskel i mængder)
– Med syn for antallet af forekomster samt den mængdeforskel der synliggøres gennem de to loft eksempler
Modelleringsdisciplin1.1

351009_Loft_Nedhængt_Gipsfrise_95
Modelleringsdisciplin1.2Modelleringsdisciplin1.3

351014_Loft_Nedhængt_600x600_Mineraluld_38
Modelleringsdisciplin1.4
Modelleringsdisciplin1.5

Eksempel 2 – Vægge
– Ud fra det synlige “Wall Schedule” kan ses en tydelig forskel på før og efter tilretning således at modelleringsdisciplin følges
Modelleringsdisciplin2.1
223201_Væg_Porebeton_150
Vægge var ikke tilpasset korrekt til dæk og medførte dermed en forkert mængde.
Modelleringsdisciplin2.2 Modelleringsdisciplin2.4

223202_Væg_Porebeton_125
Der var ikke taget højde for tilstødende bygningsdele i form af bjælker.Modelleringsdisciplin2.5 Modelleringsdisciplin2.6

Mængder efterModelleringsdisciplin2.7

Anden litteratur
mth.dk/Processer/VDC/BIM/Modelleringsskik

docplayer.dk/VDC/modelleringsdiscipliner