Hvordan klassificerer man med Cuneco Classification System?

Før du går i gang!
Har du husket at ligge dig klar over på hvilket niveau der er brug for at klassifikation i netop dit projekt opnår? Du kan ikke gå i gang med at kode din bygningsdele hvis du ikke har bestemt dit overordnede mål!

Mit mål/behov med den form for klassifikation jeg vil vise jer her, er at kunne benytte beskrivende mængde fortegnelse (Sent udbud) i mine tilbudslister samt jf. min IKT-ydelsesspecifikation klassificere mine nye bygningsdele samt komponenter i min renoveringsag som dette eksempel er bygget op omkring. I og med at jeg ikke ønsker at klassificere min eksisterende bygningsdele og jeg har med et mindre byggeri at gøre på knap 10.000.000 kr. ekskl. moms vil jeg benytte mig af typekodning – altså klassificere alle de forskellige nye typer af bygningsdele og komponenter der vil være i mit eksempel.
Ved tydekodning bruger jeg ikke min klassificering til placering som fx sammensat produtk-ID eller Placerings-ID kan benyttes til, men kun til det ene at klarligge hvad entreprenøren skal give tilbud på og i hvilket omfang(mængder) – de to sidst nævnte former for kodning kan være en fordel ved større byggerier samt i forhold til drift med udgangspunkt i IKT også ved større byggerier.

 

CCS i Praksis
Der findes indenfor CCS 5 forskellige identifikationstegn – dette hører sammen med dit behov fra overstående, mit var på typeniveau.

Præfiks %, #, -, =, +
% Betyder at klassificere efter typer af bygningsdele (Type-ID)
# Identificere de enkelte bygningsdele indenfor samme type/gruppe (Produkt-ID)
– Identificere en bygningsdel som indgår i en funktion af et andet objekt (Funktions-ID)
= Identificere en bestemt bygningsdel udfra et sammensat produkt (Sammensat produkt-ID)
+ Identificere bygningsdelens stedslige placering (Placerings-ID)

System
Efter at have valgt klassifikationsmetode skal du finde ud af på hvilket niveau du vil angive bygningsdele – her har jeg brugt delsystemer til alle bygningsdele pånær døre, vinduer samt trapper som jeg angiver som komponenter.

Skærmbillede 2015-04-16 kl. 14.59.56

 

F
Et par eksempler på delsystemernes “navne”/klasser (resten kan findes på bips.dk eller i denne høringsudgave fra side 32):
AB – Vægkonstruktion
AC – Dækkonstruktion
AE – Loftkonstruktion
βF – Lyskassekonstruktion

 

Kodning med Keynotes
Denne form for kodning er meget lavpraktisk og kræver at du lige lærer benævnelserne de mest nødvendige som vægge, dæk, loft, tag, vinduer & døre m.v.

Den nedstående video af Anders Kaas fra Årstiderne Arkitekter viser omkring brugen af Keynotes, den viste fremgangsmetode er ens uanset klassifikationssystem

Hvis du med keynotes vælger, at du vil klassificere eksisterende bygningsdele, går du bare ind og siger at fx alle numre fra 0-100 er eksisterende og 101-200 er nye bygningsdele samt komponenter. På denne måde kan du også nu når det er renovering gå ind og sige at %AB01 skal eftergåes og der er x m2 (mængdeudtræk), fx eksisterende ydervæg som skal omfuges el.lign.
(Personlig erfaring fra Schmidt Hammer Lassen Architects, dog baseret på BIM7AA typekodning)

 

Kodning med CCS Navigator
Dette er en kodegenerator som skal benyttes i samarbejde med fx keynotes da det vil give mest mening af kunne trække en opbygning over gennem keynotes til snit el.lign.

I denne video viser JJW Arkitekter hvordan de har brugt CCS Navigator sammen med deres bygningsdeljournal(her kunne de med fordel have brugt keynotes også):
(Erfaring fra 5. semester – bygningskonstruktøruddannelsen)

 

Videoer der viser det overstående beskrevne

 

Kodning med Dalux Project
Denne form for kodning foregår over en webbaseret app forbundet med BIM modellen, her kan bygningsdele uploades til databasen og kodes både i 3D modellen samt i databasen. Hertil kan man benytte parametre og styre disse gennem databasen og den vej igennem tilføje information til bygningsdelen som kendt fra keynote metode.

– Mulighed for at benytte fx BIM7AA eller anden kodningsmetode og bruge mapping til at få et slutprodukt der fx hedder CCS, hvis dette er bygherrekravet fx.
– Kodning af flere bygningsdele på en gang kan ske, som fx alle indervægge og hertil sker auto-genering af numre ift. antal bygningsdele.
– Yderligere kan informationen trækkes fra databasen ud i en tilbudsliste og dette gælder ligeledes for bygningsdelsbeskrivelser, sidstnævnte dog kun med export hvor tilbudslisten kan loades tilbage ind i databasen efter redigering (dog en meget fast model).
(Personlig erfaring gennem oplæg hos Schmidt Hammer Lassen Architects samt brug på bachelorprojekt – bygningskonstruktøruddannelsen)

 

Konklusion over klassifikationsmetoder
For vores vedkommende på 5. semester endte vi med at benytte os af keynotes uden CCS Navigator da det ind i vores situation var det letteste, i og med at Spine havde en kompliceret brugerflade samt at CCS Navigator blot fortalte os hvad en væg hed – AB. CCS Navigator gav os ingen fordel og det var lige så let at lærer delsystemer udenad selv eller blot slå dem op.
Yderligere gennem keynotes kunne vi selv styre rækkefølgen på vores kodning og ajourføre gennem vores bygningsdelsjournal, hvilket gav os mere frihed. Keynotes er ikke et flydende redskab men trods alt mere simpelt end det forvirrende Spine.

Hvad angår Dalux Project kan det konkluderes at konceptet er smart også specielt med udgangspunkt i at det er gjort simpelt ift. brugerflade men også hvad angår funktioner – produktet kan kun det der er påkrævet og ikke mere. Man kan perspektivere Dalux Project til Glasshouse i at arbejde omkring samme koncept med at forbinde 3D model, tilbudsliste og beskrivelser – dog hvor Glasshouse her nørder beskrivelsesdelen en del mere.

Følgende to produkter, NTI Tools Classify samt Projectspine arbejder med nogle af de samme processer, men omfang ift. treenighed model, tilbudsliste og beskrivelser synes noget mindre set med en lille erfaring ift. disse programmer.